Butik og salgsudstilling

Clausens Kunsthandel har i snart 50 år handlet med nyere dansk kunst med hovedvægt på grafiske arbejder. Kunsthandelens mål er ikke kun at sælge, men også at udbrede interesse og glæde for kunst.

Vores omfattende samling på flere tusinde stykker dansk grafik er åben for alle, der vil studere og fordybe sig i de forskellige kunstneres værker. Det er endvidere muligt at låne udstillinger eller enkeltstykker.



Grafik, tegninger, akvareller og oliebilleder
I butikken findes til stadighed et udvalg på flere tusinde stykker grafik, som repræsenterer det bedste i dansk grafik i dette århundrede, f.eks. værker af Povl Christensen, Palle Nielsen, Jane Muus og Sys Hindsbo. Kunsthandelens prispolitik gør det muligt at sælge originalgrafik til små penge.

Der er Tegninger, akvareller og oliebilleder af bl.a. Seppo Mattinen, Albert Mertz, Jytte Rex, Jørgen Rømer og Ole Sporring.

Til top

Skulptur, keramik og fajance
Salg af skulpturer knytter sig normalt til særlige udstillinger. Der er dog til stadighed et lille udvalg af skulpturer til salg. Kunsthandelen forhandler desuden keramik bl.a. af Ursula Munch-Petersen samt fajancestellet Ursula, som produceres af Royal Copenhagen.

Til top

Kunstbøger
Butikken har et mindre udvalg af kunstbøger. Det er bøger med illustrationer og/eller tekst af kunstnerne, kataloger udgivet i forbindelse med særudstillinger, samt biografiske værker.

Til top

Udlån af udstillinger
På lejebasis tilbydes færdigmonterede udstillinger til museer, gallerier, kunstforeninger og andre.


Lejeafgiften er 6 kr. pr. dag pr. billede og større oliemalerier efter aftale. Køb fra udstillingen modregnes i lejeafgiften.

Udstillinger af andre kunstnere kan bestilles efter ønske.

Til top


[ Clausens Kunsthandel ]