Albert Mertz

Albert Mertz valgte at udtrykke sig i sin helt egen illusionsløse, humoristiske og konkrete realisme og blev tidligt præget af dadaismen: "Jeg forstod med et, at kunst kunne være noget andet end en balanceakt mellem form og farve, og at det også kunne være et spørgsmål om at være til stede i verden." Albert Mertz var beslægtet med den internationale avantgarde: popkunsten, fluxus, land art og konceptkunsten, og allerede i begyndelsen af 1960'erne blev han en del af miljøet omkring Knud W. Jensen og Louisiana Revy.

Om kunstens indre og ydre rum har Albert Mertz sagt: "Kunstautoriteterne og kunsthandelen ønsker at gøre kunstværket til det væsentlige. Kunstværkerne er alene de materielle vidnesbyrd om en tanke eller en handling. Det er ikke kunstværkerne, som er væsentlige, men tanken og handlingen, fordi de er beviset for eksistensen af en egenskab hos mennesket, som går ud over det rationelle og materielle; det, man i gamle dage turde benævne: ånd. Denne åndelige – spirituelle – dimension hos mennesket er ikke noget, der alene findes hos få udvalgte, som man kalder kunstnere, men en egenskab, der i forskellig udstrækning er til stede hos alle, men i dag er fortrængt som ingensinde før af de kunstautoriteter, der bestemmer, hvad kunst er." (citat fra Eske K. Mathiesens bog Flittige øjne, 1978) jr