Svend Wiig Hansen

Der er mange Huse – men et var noget særligt – Clausens Kunsthandel Toldbodgade 9 – det er Navnet – men det var ogsaa Stedet, hvor Mennesker kom for at tale og se med Clausen – af nogle blev der sagt, at det var en Livsnødvendighed at komme der – en Oase – nogle af dem, der kom, var os – vi, der udstillede, for os blev det et Hjemsted og Lærested – her mødtes vi uden Aftale med hinanden i festlige og alvorlige Samtaler og Diskussioner omkring Clausen – varme Samvær, der kunde bryde en mørk Tilstand.

Men de bedste Timer, var nok dem, hvor man var alene med ham og forberedte en Udstilling – den første spændende Dag – da alle Arbejderne blev lagt ud på Gulvet – hans granskende Blik, disse Sekunders lange Tavshed – og den Venten paa Godkendelsen – det var Tid, der kunne huskes – og med hans befriende Ord og Tro paa, at det nok skulle gaa godt, kunde man gaa derfra i Ro. Meget har vi at takke Clausen for, og det Træ, han plantede i dette særlige Hus, gror stadig.

Svend Wiig Hansen i indbydelsen til udstillingen "ERINDRING", oktober 1992.